Iværksætterselskab – en afskaffet selskabsform

Iværksætterselskaber er afskaffet

Der kan ikke længere oprettes iværksætterselskaber. Eksisterende iværksætterselskaber skal omdannes til anden selskabsform senest to år fra loven trådte i kraft d. 15. april 2019. Det nærmeste alternativ til et IVS er et ApS (anpartsselskab). Det kan du læse mere om her.

Informationerne på denne side handler om allerede eksisterende iværksætterselskaber, som endnu ikke er blevet omdannet. 

IVS’er og økonomi 

Selskabskapitalen i iværksætterselskaber

Selskabskapitalen er det beløb, ejerne har indskudt i et selskab for at kunne stifte det. Da det var muligt at oprette IVS’er, kunne man nøjes med 1 kr. for at stifte selskab.

Hvis man som ejer stiftede et iværksætterselskab med op til 25.000 kr., kunne man dokumentere sin indbetaling med en egenerklæring. Ville man indskyde mere end 25.000 kr. i selskabet, skulle det godkendes af banken eller en advokat eller revisor. Dog kunne man maksimalt stifte IVS med 49.999 kr. i kapital.

Hvem hæfter for gæld og med hvor meget?

Iværksætterselskabet hæfter alene for gæld – det kaldes begrænset hæftelse. Det vil sige, at ejerne ikke hæfter personligt for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for andre. Iværksætteranpartshaveren kan dermed højst miste det, hun eller han har købt anparter for.

Dog vil fx banker ofte kræve, at ejerne garanterer tilbagebetalingen af et lån, som de har ydet til selskabet, ved eksempelvis at skulle stille personlig kaution. På den måde kan ejerne alligevel komme til at hæfte for virksomhedens forpligtelser.

Udbytte og skatteregler

Iværksætterselskabet beskattes for sig, mens man som ansat ejer i selskabet bliver beskattet som almindelig lønmodtager. Et iværksætterselskab betaler en selskabsskat af selskabets overskud efter selskabsskattereglerne. Får du udbetalt løn fra selskabet, skal du betale A-skat og AM-bidrag på samme måde som andre ansatte, og får man som ejer udbetalt udbytte af sin ejerandel af selskabet, skal man betale udbytteskat. Se takster på Skatteministeriets hjemmeside, her. 

Skal ejerne registreres i det offentlige ejerregister? 

Aktie-, anparts- og partnerselskaber skal registrere alle, der ejer 5 % eller mere af selskabet i det offentlige ejerregister. Der gælder regler for registrering af reelle og legale ejere, alt dette kan din Advodan-erhvervsadvokat hjælpe dig med.

Oplysningerne er offentligt tilgængelige fra den 15. juni 2015. Registrering i ejerregistret sker på virk.dk. 

Hvem bestemmer? 

Et iværksætterselskab skal have en direktion (direktør), som kan suppleres af en bestyrelse eller et tilsynsråd. Bestyrelse er altså frivillig, mens en eller flere direktører er et lovkrav i selskabsloven.

Når der skal tages store beslutninger i et IVS, gøres det ved afstemning på en generalforsamling. Det er ejerne, der stemmer. Ejere af et IVS kan være privatpersoner, men også virksomheder – fx aktieselskaber eller andre iværksætterselskaber.

Hvilke love skal følges i iværksætterselskabet? 

Selskabsloven og generelle love og regler såsom bogføringsloven, årsregnskabsloven og selskabsskatteloven skal følges i IVS’er.

Er der krav om en årsrapport? 

Et iværksætteselskab skal indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, og selskabet skal bogføre efter bogføringsloven. Årsrapporten skal revideres af en revisor, medmindre virksomhedens balancesum, omsætning og antal beskæftigede falder under bestemte grænser – se mere på erhvervsstyrelsen.dk.

Er der krav om en ejerbog?

Ligesom en årsrapport er det lovpligtigt for et IVS at føre ejerbog. Ejerbogen dokumenterer, hvem der er selskabets ejere og panthavere, men også hvor meget de enkelte personer/selskaber ejer af iværksætterselskabet – se mere på erhvervsstyrelsen.dk.

Vigtige dokumenter at have styr på i iværksætterselskabet:

• Vedtægter (lovkrav)
• Stiftelsesdokument (lovkrav)
• Ejerbog (lovkrav)
• Forretningsorden for bestyrelsen (lovkrav, hvis der er en bestyrelse)
• Ejeraftale (hvis flere ejere)