Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Skat

Parcelhusreglen

I kraft af den såkaldte parcelhusregel kan du sælge din ejendom skattefrit, hvis du opfylder tre bestemte betingelser.

Du er her

Hvad er parcelhusreglen?

Parcelhusreglen betyder, at fortjeneste ved salg af en bolig som hovedregel er skattefri, hvis man har boet i boligen, hele eller dele af den periode, man har ejet den.  

Skattefriheden gælder for en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihavehuse, fritidshuse m.v., når visse betingelser er opfyldt. 

Betingelserne er, at ejendommen være brugt som bolig for dig selv eller din husstand, og endelig skal det samlede grundareal være mindre end 1.400 kvadratmeter.

I forbindelse med forældrekøb skal du være særligt opmærksom på, at dine udeboende børn ikke bliver betragtet som en del af husstanden. Dermed bliver du beskattet af en eventuel fortjeneste, når du sælger boligen, som børnene har boet i.

Hvis din bolig ikke lever op til betingelserne, kan ADVODANs skattespecialister hjælpe dig med at undersøge andre muligheder for et skattefrit salg. For eksempel kan du stadig opnå skattefrihed, selvom grundarealet er over 1.400 kvadratmeter. Det kræver dog, at grunden ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse.

parcelhusreglen

Også selvom en udstykning er mulig på en grund over 1.400 kvadratmeter, kan dit salg være skattefrit. Det er muligt, hvis udstykningen medfører en væsentlig værdiforringelse af din ejendom ved salg. I disse to tilfælde skal du sørge for erklæringer fra henholdsvis kommunen og SKAT.

Derudover vil en fortjeneste i forbindelse med ekspropriation af din ejendom også være skattefri, hvis en række betingelser er opfyldt.

Parcelhusreglen gælder også ved salg af fritidshuse, hvis fritidshuset har været anvendt som fritidshus af ejeren i hele eller i dele af dennes ejerperiode.

ADVODANs skattespecialister hjælper dig med at skabe overblik over skattereglerne ved salg af fast ejendom, ligesom vi rådgiver dig om dine muligheder for det mest optimale salg.

Har du brug for hjælp til Skat?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Har du brug for hjælp til Skat?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.533 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.533 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.