PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skatterådgivning og skatteregler

Med et godt kendskab til skattereglerne eller – endnu bedre – professionel skatterådgivning kan der være mange skattepenge at spare.

Hos Advodan står vi klar til at hjælpe dig, der har brug for professionel skatterådgivning. Du kan læse mere om, hvordan vores skattespecialister kan hjælpe dig, her.

Her på siden får du et overblik over en række af de områder, hvor det er en særligt god idé at være opmærksom på dine skattemæssige muligheder og rettigheder.

Jeg er boligejer

Er du boligejer, bør du kende til sammenhængen mellem de offentlige ejendomsvurderinger og din boligskat. Overvejer du at sælge din bolig, kan du med fordel undersøge betingelserne for skattefrit salg i kraft af parcelhusreglen.

 

De offentlige ejendomsvurderinger 

Alle boliger har en offentlig ejendomsvurdering. Vurderingen af din ejendom afgør, hvor meget du skal betale i boligskat.

Din boligskat består af to forskellige skatter, som der gælder forskellige regler og forhold for. Du kan læse mere om ejendomsvurderingens betydning for din boligskat her.

 

Parcelhusreglen

Med parcelhusreglen kan du sælge din ejendom skattefrit, så længe to betingelser er opfyldt. Selv hvis de ikke er opfyldt, kan du i nogle tilfælde få en skattefri fortjeneste alligevel. Med skatterådgivning kan du afdække dine muligheder for et skattefrit salg.

Du kan læse mere om parcelhusreglen her.

Jeg ønsker at give en større gave 

Før du giver en gave af stor værdi, er det en god idé at overveje, om og eventuelt hvordan modtageren beskattes. Om der skal betales gaveafgift, og hvor stor den i så fald vil være, afgøres af din relation til modtageren samt størrelsen på gaven.

Det kan være en fordel at opsøge skatterådgivning, inden du giver gaven. Så kan du blive sikker på de skattemæssige konsekvenser for modtageren, og du kan samtidig få udarbejdet et professionelt gavebrev.

Læs mere om reglerne for beskatning af gaver her.

Jeg kører på arbejde i egen bil

Hvis du kører til din arbejdsplads i din private bil, kan din arbejdsgiver udbetale skattefri kørselsgodtgørelse under visse betingelser. Godtgørelsen gives efter det antal kilometer, du kører, og den dækker derfor ikke andre udgifter såsom parkering eller broafgift.

Kan eller vil din arbejdsgiver ikke udbetale kørselsgodtgørelse, er det muligt, at du i stedet kan få kørselsfradrag. Læs mere om kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag her.

Jeg er i tvivl om mine skattefradrag

I visse situationer har du mulighed for at spare skattepenge med skattefradrag.

Med Skattestyrelsens fradragsvælger kan du finde de skattefradrag, der er relevante for dig. Fradragsvælgeren er dog målrettet lønmodtagere, og som selvstændig må du derfor søge personlig skatterådgivning, hvis du ønsker at få afdækket dine berettigede fradrag.

Du kan læse mere om dine muligheder for skattefradrag her.

Jeg arbejder eller bor i udlandet

Selvom du arbejder i udlandet, kan du stadig have delvis eller fuld skattepligt Danmark. Det afhænger blandt andet af, om du har helårsbolig i landet.

Der kan være mange penge at spare i skat, hvis du tilrettelægger din udstationering korrekt. I Advodan står vi klar med skatterådgivning, som kan hjælpe dig med at opnå de mest optimale skattevilkår.

Læs mere om beskatning ved arbejde i udlandet her.

Mine personlige forhold ændrer sig

Overvejer du at sælge dine aktier? Eller flytter du midlertidigt til udlandet for at arbejde?

Hvis der sker en forandring i dit liv, som kan påvirke din skattemæssige situation, kan det være rart med en afklaring fra Skat om, hvad ændringen konkret vil betyde for dig. I mange situationer kan du få denne afklaring med skatterådgivning hos en advokat, men i nogle tilfælde er det en fordel at indhente bindende svar fra Skat.

Du kan læse mere om, hvordan et bindende svar kan hjælpe dig, her.

Få skatterådgivning af en skatteadvokat

I mange situationer kan det være en fordel at søge rådgivning hos en skatteadvokat. Det gælder både, hvis du står overfor en konkret problemstilling (fx at du skal sælge dit hus eller modtage arv), eller hvis du mere generelt vil undersøge mulighederne for at optimere din betaling af skat.

Indsender formularen...

Med professionel skatterådgivning undgår du dyre overraskelser – og i bedste fald kan der endda være mange penge at hente. Kontakt os her og hør mere. 

Få hjælp til