PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Advokater med speciale i erstatning

Om du er kommet til skade i trafikken, på dit arbejde eller et tredje sted, kan du læse med her og blive klogere på dine muligheder for erstatning. Vi kan også hjælpe dig, hvis du har brug for en advokat til din erstatningssag.

Der findes mange forskellige typer erstatning, du kan være berettiget til, hvis du er påvirket af en skade eller dens følger. Du kan finde din situation nedenfor og læse mere om dine muligheder for erstatning.

Hvad er din situation? 

Jeg er kommet til skade på mit arbejde 

Har du fået en arbejdsskade, kan du være berettiget til en af tre forskellige typer erstatning:

  1. Sygebehandling, optræning, hjælpemidler mv.
  2. Erstatning for tab af arbejdsevne 
  3. Erstatning for varige mén 

En arbejdsskade behøver ikke følge af en ulykke, men kan også være en erhvervssygdom, som arbejdsmiljøet er skyld i – fx en allergi.

Du kan læse mere om arbejdsskader og erstatning her.

 

Jeg har fået en skade efter behandling af en sundhedsperson

Hvis du har fået en skade efter undersøgelser eller behandling hos en sundhedsperson, som du ellers ikke ville have fået, kan du være berettiget til patienterstatning.

Du kan få erstatning for en patientskade, som skyldes:

  • Utilstrækkelig, forkert, manglende eller forsinket behandling
  • Sjældne og alvorlige bivirkninger fra din medicin

Du kan også få erstatning, hvis du efter behandling har komplikationer, som overstiger, hvad du som patient med rimelighed må kunne tåle.

Du kan læse mere om patientskadeerstatning her.

 

Jeg har fået et piskesmæld

Hvis en anden person er skyld i, at du har fået piskesmæld, eller hvis du har en ulykkesforsikring, kan du søge om erstatning. Det kan dog være svært at komme i mål med, fordi skaden er svær at bevise. Søger du om erstatning for piskesmæld, bør du derfor alliere dig med en advokat, som kan hjælpe dig med at stå bedst muligt overfor forsikringsselskabet.

Du kan læse mere om erstatning for piskesmæld her.

 

Jeg har været ude for en ulykke 

Hvis du har fået en skade efter en ulykke, kan du være berettiget til personskadeerstatning, hvis en anden person er skyld i din skade, eller du er dækket af en ulykkesforsikring.

Når du søger om personskadeerstatning skal du huske, at du er oppe mod et forsikringsselskab, som kan have interesse i, at du får den lavest mulige kompensation. Derfor kan du med fordel kontakte en advokat, som varetager dine interesser og hjælper dig med at få den erstatning, du har ret til.

Du kan læse mere om personskadeerstatning her.

 

Jeg kan ikke arbejde som før på grund af en sygdom eller skade

Når du har fået en sygdom eller skade, kan det betyde, at du enten må stoppe med at arbejde, gå ned i arbejdstid, eller at du ikke kan varetage samme arbejdsopgaver som før. Der er forskellige muligheder for økonomisk hjælp i sådan en situation.

  • Hvis du ikke kan arbejde på grund af sygdom eller en skade, har du ret til sygedagpenge. Du kan læse mere om sygedagpenge her.
  • Hvis du mister indtægt på grund af en skade, kan du være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og måske for tab af erhvervsevne. Du kan læse mere om tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne her.
  • Hvis en anden person er skyld i en skade, du er sygemeldt for, kan du have ret til godtgørelse for svie og smerte. Du kan læse mere om svie og smerte her.

Få hjælp til din erstatning

En erstatningsadvokat kan hjælpe dig med råd og vejledning, hvis du skal søge erstatning. Tag kontakt til os her. 

Hjælp til erstatningssag

En erstatningsadvokat kan hjælpe dig

I en erstatningssag er der ofte mange penge på spil, og det er afgørende med god juridisk rådgivning såvel som menneskelig opbakning igennem helt forløbet. Fx er det vigtigt, at du anmelder din skade det rette sted med alle relevante informationer indenfor de gældende frister.

En erstatningsadvokat kan hjælpe dig med at opnå det bedste resultat i din erstatningssag og sikre, at du kender din fulde retsstilling. Hos Advodan kan du få tilknyttet en specialiseret erstatningsadvokat, som tager hånd om din sag og hjælper dig med alle dele af erstatningsretten, forsikringsretten og sagens økonomiske elementer.

I modsætning til forsikringsselskaberne repræsenterer en Advodan-advokat dig og arbejder kun for dine interesser. Tag kontakt til en erstatningsadvokat her.

 

Hvad koster en erstatningsadvokat?

Det afhænger selvfølgelig af sagens omfang, hvad det koster at få hjælp af en erstatningsadvokat. Ofte kan du kræve tilskud til udgifter til advokatbistand erstattet af den, som har forvoldt din skade. 

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning om din konkrete situation, kan du tage kontakt til en af vores advokater med ekspertise i erstatningssager – så hjælper vi dig med at opnå den erstatning, du har krav på.