PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Likviditet – det skal du vide som virksomhedsejer

Likviditet er et udtryk for en virksomheds økonomiske tilstand. Læs mere om, hvad likviditet betyder for dig som virksomhedsejer, her.

Fatma Yandim
Advokat og partner

Hos Advodan står vi klar med juridisk rådgivning, hvis din virksomhed har likviditetsproblemer. Oplever du et fald i likviditeten, og har du problemer med at betale dine kreditorer, så kontakt os og få rådgivning af en af vores erfarne erhvervsadvokater.

 

Hvad er likviditet?

Virksomhedens likviditet er de likvider, der er i virksomheden, efter alle udgifter er modregnet. Om en virksomhed er likvid, handler således om, hvorvidt der er en tilstrækkelig mængde kapital i virksomheden – dvs. om virksomheden er i stand til at betale sine udgifter.

 

Hvad er likviditetsgraden?

Likviditetsgraden i din virksomhed er et udtryk for, om virksomheden har råd til at betale sine udgifter og finansiere sin drift indenfor en kortere periode, fx seks måneder. Likviditetsgraden udregnes som:

(Omsætningsaktiver * 100) / kortfristet gæld

Virksomheden er likvid, hvis likviditetsgraden minimum er 100%. Du kan bruge likviditetsgraden som et værktøj til at følge udviklingen i din virksomheds likviditet, hvis du udregner den for flere perioder.

Har din virksomhed en likviditetsgrad på under 100%, har den likviditetsproblemer – og så er det vigtigt, at du reagerer på det.

 

Har din virksomhed likviditetsproblemer?

Hvis likviditeten i din virksomhed falder, er det vigtigt, at du handler. Det er dit ansvar at handle forsvarligt i forhold til virksomheden, og du har pligt til at reagere på økonomiske problemer.

Hvis din virksomhed har store likvide problemer, er der mulighed for at lukke, sælge eller foretage en rekonstruktion. Desuden giver selskabsloven mulighed for at hente ny kapital eller vælge en anden selskabskonstruktion.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis min virksomhed har likviditetsproblemer?

Begynder du at mangle likviditet i din virksomhed, og er der ikke udsigt til, at dette ændrer sig, er der forskellige ting du kan gøre. Først og fremmest bør du i samråd med din advokat overveje virksomhedens fremtidsmuligheder, fx:

  • Salg
  • Lukning
  • Rekonstruktion
  • Hente ny kapital
  • Ændring af selskabsform

Reagerer du ikke på din faldende likviditet og undlader du at betale dine regninger, påfører du dine kreditorer et tab. Du bør altid være åben og ærlig omkring din økonomiske situation overfor dine kreditorer – på den måde har du det bedste udgangspunkt for eventuelle forhandlinger.

 

Du skal handle hurtigt, hvis din virksomhed mangler likviditet

Din virksomheds overlevelse afhænger af, om der er likviditet til at fortsætte driften. Er der ikke dét, bør du hurtigst muligt henvende dig til en advokat. Jo tidligere, du søger hjælp, jo større er sandsynligheden for din virksomheds overlevelse.

En advokat kan blandt andet hjælpe dig med:

  • At afdække mulighederne for at redde din virksomhed
  • At udfylde og indgive egenbegæring om konkurs eller rekonstruktion
  • At hjælpe med rekonstruktion af din virksomhed
  • At forberede virksomheden på salg
  • At afvikle virksomheden på den bedst mulige måde
  • At føre din sag i skifteretten, hvis virksomheden bliver begæret konkurs
Indsender formularen...

Har din virksomhed problemer med likviditeten? Allierer du dig med en erhvervsadvokat fra Advodan, optimerer du chancerne for virksomhedens overlevelse og sikrer, at du handler på lovlig vis.