PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Advokat med speciale i familieret

Hos Advodan har vi mange advokater med stor erfaring i familieret. På denne side kan du læse mere om, hvad vores familieretsadvokater kan hjælpe dig og din familie med.

Der er ofte store følelser og nære relationer på spil, når der opstår strid mellem familiemedlemmer. Sommetider kan situationen gå i hårdknude, og det kan derfor være en god idé at alliere sig med en familieretsadvokat.

En advokat med speciale i familieret beskæftiger sig med den del af lovgivningen, der vedrører samliv, følelser og familieforhold. Advokaten kan derfor hjælpe med alt fra økonomiske forhold mellem ægtefæller eller samlevende til sager om skilsmisse og forældremyndighed.

Her på siden kan du læse om en række af de situationer og dokumenter, vores familieretsadvokater mere konkret kan hjælpe dig med.

 

Ægteskab og samliv

I forbindelse med et ægteskab er der nogle juridiske forhold, I bør tage stilling til. Vælger I at leve i et papirløst forhold, er det en række andre forhold, I skal være opmærksomme på.

Indgåelse af ægteskab

Når I vælger at blive gift, er der mange juridiske forhold, der ændrer sig. Med en Advodan-familieretsadvokat kan I få et overblik over, hvad I bør være opmærksomme på i forbindelse med indgåelsen af et ægteskab.

En af de vigtigste overvejelser for forlovede eller nygifte er en ægtepagt. Den kan også oprettes senere i ægteskabet, men det kan være en fordel at gøre det tidligst muligt. Med ægtepagten kan I nemlig sikre jeres særeje og på den måde undgå store konflikter om værdier og advokatudgifter, hvis I bryder op senere hen.

Ægtepagten er også en fordel i tilfælde af dødsfald. En advokat med speciale i familieret kan hjælpe jer med at udarbejde en professionel ægtepagt. Læs mere om, hvad vi kan gøre for jer, her.

 

Samejekontrakt

Har du og din partner planer om at købe fælles ejendom, og er I ikke gift, skal I have en samejekontrakt. En samejekontrakt er et dokument, hvor I som ugifte samlevende skal tage stilling til, hvad der skal se med ejendommen, hvis I vælger at gå hver til sit. Med en samejekontrakt øger I derfor sikkerheden for den økonomiske investering, der er lagt i ejendommen. Overvejer I at købe fælles ejendom, står vores familieretsadvokater klar til at hjælpe jer med samejekontrakten, så I trygt kan springe ud i den store investering.

Med en samejekontrakt øger I sikkerheden for den økonomiske investering, der er lagt i jeres ejendom.

Samlivskontrakt

Hos Advodan tilbyder vi også hjælp med udarbejdelsen af en samlivskontrakt. En samlivskontrakt danner baggrund for delingen af fx jeres møbler og bil, hvis du og din samlever en dag går fra hinanden. Har I ikke en samlivskontrakt og dermed ikke nogen skriftlig aftale, må I selv nå til enighed om, hvordan jeres ejendele skal fordeles i tilfælde af et brud. Læs mere om, hvad en samlivskontrakt indebærer, her.

Kan du og din tidligere samlever ikke blive enige om bodelingen, bør du hente rådgivning hos en familieretsadvokat. Det skyldes, at sagen i værste fald kan ende i skifteretten, hvis I ikke finder en løsning – og det kan godt blive dyrt. Derfor anbefaler vi, at I bliver enige ved hjælp af jeres advokater.

Skilsmisse og separation

Står du over for en skilsmisse, bør du overveje at alliere dig med en advokat med speciale i familieret. Det er især en god idé, hvis der er børn involveret, som der kan opstå stridigheder om, eller hvis I ikke på forhånd har aftalt, hvem der ejer hvad.

Vores familieretsadvokater kan hjælpe, hvis I skal i skifteretten, Familieretshuset eller Familieretten. Vi står også klar med rådgivning, hvis I fx har brug for en bodelingsoverenskomst eller en samværsaftale.

Arv og testamente

Dødsfald blandt de nærmeste medfører stor sorg, og det kan være uoverskueligt at håndtere de mange praktiske sager, der opstår i forbindelse med et dødsfald. Det bliver ikke lettere, hvis der opstår arvestrid blandt de efterladte. Ønsker du at undgå arvestrid, kan du med fordel skrive et testamente. Hos Advodan kan en af vores lokale familieretsadvokater hjælpe dig med at oprette et testamente og rådgive dig om, hvordan dine efterladte får mest muligt del i arven.

 

 

Børnetestamente

Har du børn, bør du overveje at oprette et børnetestamente. Hvis det utænkelige skulle ske, at både du og børnenes anden forælder går bort, mens jeres børn endnu er umyndige, bestemmer det familieretlige system, hvem der får forældremyndigheden. Med et børnetestamente kan du få indflydelse på beslutningen. Se hvordan din Advodan-familieretsadvokat kan hjælpe dig her.

 

Fremtidsfuldmagt

Hvis du en dag bliver for syg eller mentalt svækket til at kunne varetage dine interesser, kan du udpege en person, som gør det for dig. Det sker gennem en fremtidsfuldmagt. På den måde sikrer du, at det er en person, du stoler på, som tager beslutninger om fx din økonomi, når du ikke selv kan gøre det. En advokat med erfaring i familieret kan hjælpe dig med at oprette en fremtidsfuldmagt, som tager højde for dine behov og undviger mulige faldgruber. Læs mere her.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?