Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Ansættelse og medarbejdere

Arbejdsskadeforsikring

Du er som arbejdsgiver forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for at sikre din medarbejder, mens han/hun udfører et arbejde for din virksomhed. En arbejdsskade dækker både over arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

En erhvervssygdom er en sygdom, som en medarbejder får på grund af sit arbejde eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan opstå på grund af påvirkninger i kortere eller længere tid. Det kan fx være psykiske lidelser på grund af stress eller anden form for psykisk overbelastning. Det kan også være fysiske lidelser på grund af langvarigt arbejde med dårlige arbejdsstillinger.

Hvis du ikke tegner en arbejdsskadeforsikring, risikerer du at blive straffet med en bøde – og som udgangspunkt skal du også selv betale den erstatning, som en eventuel arbejdsskade hos din medarbejder giver anledning til.


APV

Alle virksomheder med ansatte har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering - i daglig tale kaldet APV.

En APV omhandler blandt andet:

  • Oplæring, instruktion og tilsyn
  • Ergonomi
  • Indeklima
  • Støj
  • Risiko for ulykker
  • Kemi og støv
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Sygefravær

En arbejdspladsvurdering skal udarbejdes i samarbejde med medarbejderne i virksomheden og skal mindst revideres hvert tredje år, og når der sker ændringer i arbejdet, herunder processer og metoder, der har betydning for arbejdsmiljøet.

APV’en skal være tilgængelig for både den ansatte og Arbejdstilsynet, enten elektronisk eller på papir.

På Arbejdstilsynets hjemmeside finder du et online APV-værktøj, der gør det nemt at udarbejde APV’en. Værktøjet henvender sig særligt til mindre virksomheder med under 10 medarbejdere.

Læs mere om APV på: www.at.dk

Har du brug for hjælp til Ansættelse og medarbejdere?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Har du brug for hjælp til Ansættelse og medarbejdere?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

GØR SOM 12.509 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.509 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.