Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Boligkøb

Huskøb

Når du køber villa, parcelhus eller rækkehus, er du eneansvarlig for både grund og ejendom. Huskøb kræver, at du sætter dig godt ind i en række forhold. Vær også opmærksom på muligheder og begrænsninger i lokalplaner og grundejerforening.

Du er her

Det skal du vide forud for dit huskøb

Når drømmen hedder helt eget hus, skal du forholde dig til alle dokumenter omkring selve huset og grunden. Men det er også vigtigt at sætte sig ind i, hvilke planer kommunen har for området – og hvordan vedtægter og økonomi ser ud for grundejerforeningen.

Hvad gemmer grunden på?

Der kan gemme sig ubehagelige overraskelser, hvis du ikke på forhånd undersøger den grund, som dit drømmehus ligger på. Der er derfor nogle områder, som du bør tjekke op på før du køber hus.

Sørg bl.a. for at tjekke:

  • Hældning på grunden. Den forkerte hældning kan give store vandskader. Du bør også tjekke, om der er fare for oversvømmelse i det område, hvor huset du ønsker at købe ligger.
  • Om grunden er forurenet. Det kan nemlig koste mange penge at få renset en forurenet grund. Ejendomsmægleren skal oplyse om det, men ikke alle gør det.
  • Om der er gamle brønde og kloakledninger, der er skadet eller står over for en udskiftning.
  • Om en eventuel gammel olietank er korrekt blændet af. Ellers kan du som husejer stå med problemet, hvis der går læk på tanken, og grunden bliver olieforurenet.

Hvad er du selv herre over ved et huskøb?

Kommunens planer kan spænde ben for dine egne tanker for huset. Inden du skriver under på købsaftalen for dit nye hus, bør du derfor undersøge:

  • Lokalplaner for området, og om der er tinglyst servitutter eller deklarationer på matriklen – det kan fx betyde, at du ikke må bygge om eller til, eller at du ikke må installere solceller.
  • Om der er tilslutningspligt til et bestemt fjernvarmeværk. Det kan få stor betydning for varmeregningen.
  • Kommunens planer for kloakering i området. Hvis der er planlagt separat kloakering, kan det betyde en ekstraregning på flere hundrede tusind af kroner for dig.
  • Om hele boligen er godkendt til beboelse af kommunen.

Pligter i grundejerforeningen

Det er også vigtigt, at du inden huskøbet undersøger, om der er en grundejerforening, og om der er medlemspligt. Hvis det er tilfældet, skal du gennemgå foreningens vedtægter og regnskaber. Du skal fx være opmærksom på:

  • Hvilke vedligeholdelsespligter I har som grundejere. Hvis det er en privat fællesvej, skal I fx selv stå for at holde vej, bevoksning og vejbelysning ved lige.
  • Hvilke udgifter du kan forvente som medlem af grundejerforeningen.
  • Om der er begrænsninger eller krav i forhold til dit hus og din grund. Skal hækken fx have en bestemt højde, eller skal alle huse på vejen være hvide?

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Skal vi hjælpe dig med dit boligkøb?
Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til dit nærmeste ADVODAN-kontor. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder fra dette kontor. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.436 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.436 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.