Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan


Menu

Boligkøb

Nybyg

Et helt nyt hus giver dig frie rammer til at vælge mange ting selv. Men nybyg kræver også, at du selv holder hånd i hanke med mange ting, hvis processen ikke skal blive til et mareridt.


Når grunden skal købes

Første skridt i nybyg er at finde den perfekte grund. Du bør undersøge disse ting grundigt, inden du skriver under på købsaftalen:

  • Er der tale om en byggemodnet grund, eller skal du starte helt forfra med at indhente alle tilladelser og få udført alle installationer?
  • Hvilke planer har kommunen for området og grunden? Er der krav om brug af særlige materialer, byggehøjde e.l.
  • Kan grunden være forurenet?

Hvor meget vil du selv stå for?

Der findes flere muligheder for at komme fra byggegrund til drømmehus. Har du mod på selv at stå i spidsen for byggeprojektet, kan du i vid udstrækning få en bolig lige efter dit hoved. Det kræver dog, at du selv sørger for en række ting, fx:

  • Sætter dig ind i kommuneplaner, lokalplaner og servitutter, så du er klar over, hvad du må bygge på din grund.
  • Indhenter nødvendige tilladelser.
  • Har kontakt til arkitekt og alle entreprenører og håndværkere.
  • Løbende fører tilsyn med byggeprocessen. Det kan dog være en god idé at hyre en byggesagkyndig til at være tilsynsførende.

Omvendt kan du også vælge en løsning, hvor du lader et byggefirma om at stå for hele processen.

Husk kontrakten

Om du vælger den ene eller den anden løsning, er det vigtigt at have det juridiske grundlag i orden, inden du sætter projektet i gang:

  • Lav en kontrakt med byggefirmaet eller entreprenørerne, så der er styr på tidsplan, budget og ansvarsfordeling på forhånd. Hvis du selv står for at styre byggeriet, er det regelsættet AB92, du skal bruge. Står et byggefirma for hele byggeriet, er det i stedet ABT 93, der gælder. Har du hyret en tilsynsførende, skal du også lave en kontrakt. Her skal du bruge ABR 89, som holder vedkommende ansvarlig, hvis der går noget galt undervejs.
  • Tegn en entrepriseforsikring, som dækker i tilfælde af skader eller uheld undervejs i byggeriet.

Overtagelse af huset

Et vigtigt skridt i nybyg er afleveringsforretningen, hvor du overtager det færdigbyggede hus og skal flytte ind. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på disse ting:

  • Når først du har overtaget huset, er eventuelle skader, tyveri eller hærværk på bygning og materialer dit ansvar. Derfor skal du gennemgå hele huset grundigt for fejl og mangler sammen med byggefirmaet eller håndværkerne. Hvis der er fejl og mangler ved afleveringen, kan du tilbageholde en del af købesummen, indtil manglerne er afhjulpet.
  • Der er forskel på væsentlige og uvæsentlige mangler. En væsentlig mangel er, hvis du ikke kan tage det udførte arbejde i brug. I så fald skal du ikke overtage huset, før det er udbedret. Uvæsentlige mangler er fx manglende fodlister – i disse tilfælde skal I ved afleveringsforretningen udarbejde en mangelliste over de ting, som håndværkerne skal udbedre, selvom I er flyttet ind.
  • Du bør ikke tage noget af huset i brug, inden det formelt er overdraget til dig. Hvis fx du tager et halvfærdigt køkken i brug, accepterer du rummets stand – og du skal selv stå for at udbedre eventuelle mangler.



Håndbog for husbyggere

Danske Boligadvokater udgav i maj 2016 en håndbog for husbyggere.
Se håndbogen her

 

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Skal vi hjælpe dig med dit boligkøb?
Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til dit nærmeste ADVODAN-kontor. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder fra dette kontor. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

GØR SOM 12.361 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.361 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.