Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Lejeret

Indflytningsrapport

For at forhindre misforståelser og konflikter ved fraflytning, bør du som udlejer altid afholde indflytningssyn og udarbejde en indflytningsrapport, når en ny lejer flytter ind i dit lejemål.

Du er her

Har du mere end ét lejemål, er det et lovkrav, at du afholder indflytningssyn, hvor alle rum gennemgås for fejl og mangler. Det er også et krav, at der efterfølgende udarbejdes en indflytningsrapport, hvor det fremgår, i hvilken stand hvert enkelt rum er i, og hvem der skal stå for eventuelle udbedringer.

Indflytningsrapporten er dokumentationen for, at lejemålet er som aftalt i lejekontrakten. Det kan være en god idé at tage billeder af lejemålet ved indflytningen og vedlægge billederne som dokumentation i indflytningsrapporten.

Som udlejer har du ansvaret for, at din lejer får udleveret en fysisk kopi af indflytningsrapporten i forbindelse med selve indflytningssynet. Ellers har du ikke mulighed for at kræve, at lejeren skal dække udgifterne til istandsættelse ved fraflytning.

Er lejer ikke til stede ved selve indflytningssynet, kan du eftersende rapporten til lejer senest 14 dage efter indflytningssynet.


Lejer skal forholde sig til indflytningsrapporten

Som lejer skal du forholde dig til indholdet i indflytningsrapporten. Opdager du efterfølgende yderligere mangler, skal du inden 14 dage skriftligt gøre udlejer opmærksom på dette. Det er vigtigt, at indflytningsrapporten giver det rigtige billede af lejemålets stand på indflytningstidspunktet. Som lejer skal du nemlig aflevere lejemålet i samme stand, som da du overtog lejemålet – dog fratrukket almindelig slid og ælde. 

Der er ikke nogen specifikke krav til, hvordan indflytningsrapporten skal se ud eller hvilke oplysninger, den skal indeholde. Men for at den kan benyttes som dokumentation i tilfælde af uenighed ved fraflytning, bør den være så detaljeret som muligt.

På Trafik-, Bygge- og Boligsstyrelsens hjemmeside kan du hente et skema, som du kan bruge til at udarbejde indflytningsrapporten (word-dokument).

Som minimum bør indflytningsrapporten oplyse om standen og eventuelle mangler i forhold til følgende i alle relevante rum:

  • Loft 
  • Vægge
  • Gulve
  • Vinduer
  • Døre 
  • Træværk
  • Elafbrydere/stik
  • Antennestik
  • Låse/nøgler
  • Radiatorer/rør
  • Wc-kumme
  • Cisterne
  • Vask
  • Badekar
  • Bruseniche/-kabine
  • Vandhaner
  • Fliser
  • Køkkenbord
  • Køkkenvask
  • Køkkenskabe
  • Køleskab
  • Komfur
  • Emhætte

Har du brug for hjælp til Lejeret?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Har du brug for hjælp?
Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til dit nærmeste ADVODAN-kontor. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder fra dette kontor. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Har du brug for hjælp til Lejeret?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.458 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.458 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.