PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Opsigelse af lejemål – regler for lejer og udlejer

Der er forskel på, hvilke muligheder du har for at opsige en lejeaftale, alt efter om du er lejer eller udlejer. Både lejer og udlejer skal overholde lejelovens særlige frister og formkrav i forbindelse med opsigelse af lejemål.

Når en lejekontrakt er tidsbegrænset, ophører den automatisk ved den angivne ophørsdato – indtil da er den som udgangspunkt uopsigelig. Alle andre lejeaftaler slutter ved lejers eller udlejers opsigelse eller ophævelse af lejeaftalen.

Her på siden kan du læse mere om reglerne for opsigelse af lejemål. Har du brug for personlig rådgivning om din konkrete situation, kan du kontakte en af advokat fra Advodan med speciale i lejeret.

 

 

Hvornår kan man opsige et lejemål?

Hvornår du kan opsige en lejeaftale, afhænger af, om du er lejer eller udlejer.

Du skal være opmærksom på at meddele opsigelsen i god tid, da en opsigelse ikke gælder med øjeblikkelig virkning.

Lejers opsigelse af lejemål

Som lejer kan du opsige en lejeaftale, når du har lyst – medmindre du har underskrevet en uopsigelig, tidsbegrænset lejekontrakt. Du skal dog være opmærksom på at meddele opsigelsen i god tid, da en opsigelse ikke gælder med øjeblikkelig virkning.

 

 

Udlejers opsigelse af lejemål 

Som udgangspunkt siger lejeloven, at lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side. Det er dog muligt for dig som udlejer at opsige lejeaftalen med et års varsel, når disse to betingelser er opfyldt på samme tid:

  1. Du vil selv bo i boligen
  2. Du har ikke andre lejemål

Hvis du selv bor i lejemålet, er der følgende muligheder for opsigelse af lejeaftalen:

  • Du kan opsige din lejer uden begrundelse med et års opsigelse, hvis du bor i den ene del af et tofamilieshus
  • Du kan opsige din lejer med en måneds varsel, hvis du udlejer et enkeltværelse uden separat køkken

Du kan også ophæve lejeaftalen med øjeblikkelig virkning, hvis din lejer misligholder lejemålet eller ikke overholder ordensreglerne for ejendommen. Læs mere om ophævelse af lejemål her.

 

 

Hvornår skal man varsle opsigelse af lejemål?

Hvis ikke andet er angivet i lejekontrakten, træder opsigelsesperioden i kraft den første dag i måneden efter (ud)lejers modtagelse af opsigelsen. Opsiger du en lejeaftale – som har en opsigelsesperiode på tre måneder – den 8. maj, ophører lejeaftalen altså 1. september.

Handler lejeaftalen om et accessorisk enkeltværelse, er der et opsigelsesvarsel på én måned, hvad end det er lejer eller udlejer, som opsiger aftalen.

Når lejer ønsker at opsige et lejemål, er der normalt et opsigelsesvarsel på tre måneder. Det er dog tilladt at aftale kortere eller længere frister i lejekontrakten.

Når udlejer ønsker at opsige et lejemål – hvis det er i et af de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre efter lejelovens regler – er det normalt med et års opsigelsesvarsel.

 

 

Hvordan opsiger man et lejemål?

Når du opsiger et lejemål, skal du sørge for, at det fremgår klart, at der er tale om en opsigelse.

 

Krav til kommunikationen

Kommer fra udlejer, skal den være skriftlig – på papir og eventuelt sendes som brev. Lejer kan godt opsige pr. e-mail medmindre andet er aftalt.

 

Krav til udlejer

Hvis udlejer opsiger lejeaftalen, skal der opgives en begrundelse for opsigelsen. Lejer har ikke pligt til at begrunde en opsigelse.

Som udlejer skal du senest 6 uger efter opsigelsen informere om adgang til indsigelse.

Når du opsiger et lejemål er det vigtigt, at du sørger for, at det fremgår klart, at der er tale om en opsigelse, uanset om du er lejer eller udlejer.

Anbefaling til lejer

Der er ingen krav til indholdet af opsigelsen for dig som lejer, men du kan med fordel angive følgende ved opsigelse af et lejemål:

  • Dit navn, din nuværende adresse og dine kontaktinformationer
  • Den dato udlejer kan genudleje lejemålet fra
  • Din nye adresse (skal senest oplyses til udlejer otte dage før fraflytning)
  • Konto- og registreringsnummer til betaling af overskydende husleje og depositum

Vær opmærksom på genudlejningspligten

Flytter lejer ud af boligen inden fristens udløb, skal udlejer forsøge at finde en ny lejer hurtigst muligt, hvis boligen fortsat skal lejes ud. Dette kaldes udlejers ”genudlejningspligt”.

Som udgangspunkt skal lejer betale husleje indtil opsigelsesperiodens udløb, selvom lejer er flyttet fra lejemålet. Det bliver lejer imidlertid fritaget for, hvis det lykkes udlejer at finde en til at overtage lejemålet – eller hvis udlejer beslutter sig for at stoppe udlejningen af boligen.

Som udlejer kan du altså ikke opkræve dobbelt husleje i opsigelsesperioden, hvis du finder en ny lejer, efter din tidligere lejer er flyttet. Du skal også være opmærksom på, at genudlejningspligten er en pligt. Hvis du ikke gør et reelt forsøg på at finde en ny lejer, kan din tidligere lejer blive fritaget fra at betale husleje i opsigelsesperioden.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?