Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan


Menu

Testamente og arv

Arveklasser og fordeling af arv

Har du ikke oprettet et testamente, der specificerer, hvordan din arv skal fordeles, vil arven blive fordelt efter arvelovens regler. Fordelingen afhænger af den afdødes familieforhold.


ARVEKLASSER

I arveloven er arvinger inddelt i tre arveklasser. Er der arvinger i første arveklasse, arver de det hele ­- også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser. Er der ingen arvinger i første arveklasse, går arven videre til anden arveklasse.

Første arveklasse

Efterlader den afdøde sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver dennes børn, altså afdødes børnebørn, andelen.

Ægtefællen arver det hele, hvis den afdøde ikke efterlader børn, ligesom arven deles ligeligt mellem børnene, hvis afdødes ægtefælle også er død.

Anden arveklasse

Efterlader den afdøde sig hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver afdødes søskende den halvdel. Er begge forældre døde, arver søskende og eventuelle halvsøskende. Lever afdødes søskende ikke længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn.

Tredje arveklasse

Efterlader den afdøde sig hverken forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.

Efterlader den afdøde sig ingen arvinger i de tre arveklasser, og er der ikke skrevet testamente, går arven til staten. Staten modtager hvert år enorme summer i arv fra folk, der ikke har skrevet testamente.

arv

TVANGSARV

Tvangsarv er den arv, som et barn eller en længstlevende ægtefælle altid har krav på at modtage efter sine forældre eller den førstafdøde ægtefælle.

Tvangsarven udgør en fjerdedel af barnets eller ægtefællens såkaldte legale arv. Den legale arv er den arv, som et barn eller en ægtefælle modtager efter loven, når afdøde ikke har oprettet testamente.

Arveloven giver mulighed for ved testamente at begrænse ægtefællens og livsarvingernes andel af arven til 1/4 - til deling. Resten af arven, altså 3/4 kaldes friarv, og den kan der frit testamenteres over.

ARVEAFKALD

Ønsker du ikke at arve, kan du give afkald på din arv. Arven vil herefter gå videre til andre arvinger.

Et arveafkald er uigenkaldeligt. Så du skal tænke dig godt om, inden du afgiver det. Det er også vigtigt at få arveafkaldet formuleret rigtigt, så du undgår ekstra boafgift. 

Arveafkald kan være en god idé, hvis du for eksempel er meget velhavende og hellere vil lade arven komme andre arvinger til gode. Arveafkald kan også komme på tale, hvis du er så forgældet, at arven i stedet blot ville gå til dine kreditorer.

ARVEFORSKUD/GAVER

Når dine børn eller andre slægtninge arver dig, skal der betales boafgift på 15 procent til staten. Du kan begrænse denne afgift ved at give dine børn forskud på arven, mens du stadig lever.

Hvert år har du ret til at forære dine børn et skattefrit beløb på 64.300 kroner. (Tal for 2018)

Har du brug for hjælp til Testamente og arv?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Læs også

Har du brug for hjælp til Testamente og arv?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.362 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.362 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.