Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan


Menu

Testamente og arv

Pension og forsikring

Selvom I opretter testamente og sikrer, at I arver hinanden, er det også vigtigt, at I får styr på jeres pensioner og forsikringer.


PENSIONER

Pensioner, som endnu ikke er udbetalt, og livsforsikringer indgår ikke i dødsboet efter dig. Derfor kan du ikke i et testamente træffe bestemmelse om, hvem der fx skal have pensionsordninger udbetalt, hvis du ikke når at få den udbetalt, inden du dør.

Fordeling af pensioner og livsforsikringer afhænger af, hvem der er indskrevet som begunstiget i de forskellige pensions- og forsikringsordninger.

Har du ikke selv indsat nogen specifik, vil forsikringen gå til din ”nærmeste pårørende".

NÆRMESTE PÅRØRENDE

Har du en ægtefælle, vil ægtefællen være din nærmeste pårørende.

Har du ingen ægtefælle, vil en samlever, du har boet sammen med i mindst to år eller som du har haft eller venter barn sammen med, blive betragtet som din ”nærmeste pårørende”,  hvis din pensions- eller forsikringsordning er oprettet efter 1. januar 2008.

Har du ikke ægtefælle eller en samlever, som opfylder disse betingelser, vil dine ”nærmeste pårørende” være dine børn, og den pågældende pension eller forsikring vil blive udbetalt til dem til deling.

Herefter vil det være arvinger i henhold til et testamente, hvis du har oprettet sådan et , eller i sidste ende arvinger efter loven, som vil modtage summen fra din pensions- eller forsikringsordning.

Reglerne blev ændret pr. 1. januar 2008. Tidligere var en samlever ikke med i kredsen af "nærmeste pårørende". Er din ordning oprettet før dette tidspunkt, og ønsker du, at din samlever skal være begunstiget på en eller flere af dine ordninger, bør du kontakte de enkelte selskaber og sikre dig, at det sker.


INDSÆTTELSE AF BEGUNSTIGET

Ønsker du, at en anden, end hvad der følger af reglerne om ”nærmeste pårørende”, skal modtage dine pensions- eller forsikringssummer i tilfælde af din død, skal du meddele det til de enkelte selskaber.  Det sker ved at indsætte den pågældende som begunstiget på den enkelte ordning.

Afhængig af hvilken ordning, der er tale om, og hvilke skatteregler, der gælder for ordningen, kan der være begrænsning af, hvem der kan indsættes som begunstiget i ordningen. Det kan du få afklaret ved henvendelse til dit pensions- eller forsikringsselskab.

SÆREJE OG BÅNDLÆGGELSE

Du kan bestemme, at de beløb, der kommer til udbetaling fra pensioner og forsikringer, skal være modtagerens særeje. Det betyder, at den pågældende ikke skal dele beløbet med sin ægtefælle, hvis han eller hun skal skilles.

Det kan du bestemme ved at indskrive det i dit testamente eller ved at meddele det til det enkelte selskab. 

Du har også mulighed for at bestemme, at udbetalingen skal båndlægges i en periode, sådan at modtageren først får adgang til beløbet, når den pågældende når en vis alder, evt. med udbetalinger i intervaller. Hvis du ønsker at udbetalingen skal båndlægges, skal du sørge for at give meddelelse til det enkelte selskab om det.

 

Har du brug for hjælp til Testamente og arv?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Læs også

Har du brug for hjælp til Testamente og arv?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.362 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.362 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.