Ægtepar med stedbørn
I sammenbragte familier er arvereglerne forskellige for fællesbørn og særbørn. Uden testamente vil arvens fordeling mellem børnene blive meget forskellig, alt efter hvem af jer, der dør først.
Eksempel:
Bente og Poul er gift. Sammen har parret datteren Mette. Desuden har Bente sønnen Søren fra et tidligere forhold.
Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når den ene ægtefælle går bort.
En dag dør Bente. Da Bente og Poul er gift, og ikke har noget testamente, har de som udgangspunkt fælleseje over deres samlede formue på 2 mio. kr.
Fælleseje betyder, at formuen skal deles ligeligt mellem dem. Poul ejer derfor en 1 mio. kr., mens Bente efterlader en formue på 1 mio. kr. - også kaldet dødsboet.
Parret kunne have indgået aftaler om særeje, dvs. aktiver som den ene ægtefælle ejer, og derfor ikke skal deles mellem dem. Men det har Bente og Poul ikke.
Poul tror, ligesom mange danskere, at fordi parret var gift, arver han automatisk hele Bentes dødsbo på 1 mio. kr. Men sådan forholder det sig ikke.
Poul arver kun halvdelen af dødsboet, dvs. 500.000 kr. Den anden halvdel deles ligeligt mellem datteren Mette og stedbarnet Søren, så de hver får 250.000 kr.
Mette og Søren skal herefter betale boafgift af beløbet til staten.
Hvis børnene arver så stor en andel af Bentes dødsbo, har Poul ikke råd til at blive boende i parrets hus.
Situationen kunne have været anderledes, hvis Bente og Poul havde lavet et testamente, der gav den efterladte retten over størstedelen af formuen.
Ved Bentes død, ville Mette og Søren i stedet kun få udbetalt tvangsarven på 25% af det beløb, der ellers skulle have været udbetalt, dvs. 125.000 kr. til deling.