PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvad er et dødsbo?

Når en person afgår ved døden, efterlader han eller hun et dødsbo. Et dødsbo omfatter den afdøde persons formue, det vil sige alt lige fra hus og bil til mere personlige ejendele som fx smykker.

Dødsboet deles som udgangspunkt mellem den afdødes arvinger. Hvis I som arvinger selv er i stand til at fordele dødsboet, er det tale om et privat dødsboskifte. Et privatskifte forudsætter, at en række juridiske krav er opfyldt, ligesom der også er en række praktiske forhold, I skal tage stilling til. I skal fx udpege en kontaktperson, som skifteretten og andre instanser kan henvende sig til i forbindelse med dødsboet.

Læs mere om reglerne for privatskifte.

Dødsbo og bobestyrer

Sommetider kan det blive nødvendigt at inddrage en bobestyrer. En bobestyrer en erfaren dødsboadvokat, der hjælper med fordelingen af dødsboet. Der kan være flere årsager til, at man vælger at inddrage en bobestyrer. Det kan fx være, at I ikke kan blive enige om fordelingen af boet, men det kan også være, at afdøde har angivet i sit testamente, at fordelingen skal ske med hjælp fra en bobestyrer.

Læs mere om bobestyrer.

Uskiftet bo

Hvis afdøde efterlader en ægtefælle, kan ægtefællen ofte få lov til at overtage boet. Det betyder, at hvis din ægtefælle er gået bort, kan du godt få lov til at sidde i uskiftet bo og at du får fuld rådighed over afdødes formue. Arven skal således ikke fordeles lige nu og her. Du skal dog være opmærksom på, at der er en række forhold, som skal opfyldes, før du som ægtefælle kan sidde i et uskiftet bo.

Læs mere om uskiftet bo.

Har du brug for hjælp og rådgivning?

Står du i den ulykkelige situation, at en af dine nærmeste er gået bort, kan det være både svært og uoverskueligt at tage stilling til de mange praktiske gøremål, der er i forbindelse med en dødsbobehandling. Det kan derfor være en stor hjælp at tage en advokat med på råd. Herved sikrer du dig, at behandlingen af dødsboet sker på professionel vis.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?