Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Boligkøb

Ugifte boligkøbere

Som kærestepar er der ingen hjælp at hente i lovgivningen, hvis I går fra hinanden og er uenige om, hvad der skal ske med jeres fælles bolig. I kan dog selv forebygge konflikter med en samejekontrakt.

Du er her

Skal vi hjælpe dig med dit boligkøb?
Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til dit nærmeste ADVODAN-kontor. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder fra dette kontor. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Hvis du og din partner ikke er gift og vælger at købe bolig sammen, skal I være opmærksomme på, at I ikke er dækket ind under nogen regler, hvis I på et tidspunkt ikke ønsker at eje boligen sammen længere. Det kræver en underskrift fra begge parter, før huset, lejligheden eller sommerhuset kan sættes til salg.

I de værste tilfælde hænger man på det fælles boligkøb i flere år, og i yderste konsekvens kan en tvangsauktion være den eneste løsning på at komme ud af et sameje.

Samejekontrakt

Som ugifte boligkøbere kan I oprette en samejekontrakt, der regulerer, hvordan I kommer ud af et sameje. Det kan enten være ved, at boligen sælges eller ved, at den ene part overtager hus, lejlighed eller sommerhus. I begge tilfælde kan I i kontrakten tage højde for, hvordan det skal foregå. I forbindelse med et salg kan det eksempelvis være skrevet ind i kontrakten, at to uvildige ejendomsmæglere skal vurdere prisen på boligen.

Samejekontrakten er også god at have i de tilfælde, hvor den ene part har betalt flere penge end den anden, da boligen blev købt. Uden en samejekontrakt skal I nemlig som udgangspunkt dele overskuddet ligeligt i forbindelse med et salg.

 Spørgsmål I bør stille jer selv, når I opretter en samejekontrakt:

  • Hvordan fordeles de løbende udgifter til boligen mellem jer?
  • Hvad sker der, hvis en af jer stopper med at betale de løbende udgifter til boligen?
  • Kan den ene af jer på eget initiativ udleje boligen til tredjemand?
  • Hvem skal have boligen, hvis I ikke længere ønsker at bo sammen, og hvordan fungerer et salg fra en af jer til den anden?
  • Hvordan skal udgifterne fordeles mellem jer, når jeres fælles bolig skal sælges, og der skal udarbejdes fx el-installationsrapport og tilstandsrapport?
  • Hvad gør I, hvis I ikke kan blive enige om salgsprisen på boligen?
  • Hvordan løser I det økonomiske mellemværende, når boligen er solgt med hhv. overskud eller underskud?

 

Gensidigt testamente

Ud over en samejeoverenskomst bør I også oprette et gensidigt testamente, når I køber bolig sammen. Det skal I gøre for at sikre, at den længstlevende kan blive i boligen, hvis den anden dør.

Undlader I at oprette testamente, arver I ikke noget efter hinanden – heller ikke den andens andel af ejerboligen. I stedet arver den andens arvinger i henhold til arveloven. Hvis I har børn betyder det, at børnene arver den ene halvdel af boligen. Har I ikke børn, er det den afdødes forældre, der arver.

Forsikringer og pensioner

Endeligt er det en god idé, at I sørger for at indsætte hinanden som navngivne begunstigede på jeres pensioner og livsforsikringer. I bør også give ATP besked om, at I er samlevende. Så får I automatisk udbetalt et engangsbeløb som hinandens efterladte.

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Læs også

Har du brug for hjælp til Boligkøb?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.531 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.531 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.