Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Selskabskonstruktion og virksomhedsformer

Få svar på dine spørgsmål om selskabskonstruktion og virksomhedsformer og få viden om alle de dokumenter du skal have styr på i den forbindelse. Du kan også se en oversigt over typiske hændelser i en virksomhed lige fra opstart til generationsskifte, og hvad det betyder for konstruktionen i din virksomhed og de tilhørende dokumenter.

Typiske hændelser i en virksomhed

En virksomheds livscyklus består af både medgang og modgang. Få overblikket over de mest typiske hændelser over tid i en virksomhed og få gode råd og guidelines til, hvordan du håndterer dem bedst på en juridisk sikker måde.   

Guides til sikker virksomhedsdrift
Valg af virksomhedsform
Ny medejer - hvad gør jeg?
Omdannelse af virksomhed
Etablering af bestyrelse
Salg af virksomhed
Opkøb af virksomhed
Opsplitning og spaltning
Skilsmisse i ejerkredsen

Infografik: Hvad er holding?

Juratjek din virksomhed - og få vores anbefalinger

NYHEDER OM SELSKABSKONSTRUKTION OG VIRKSOMHEDSFORMER
Det bliver billigere at generationsskifte familievirksomheden
20. apr 2017

Nyt lovforslag nedsætter gradvist bo- og gaveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder frem mod 2020. Reglerne forventes vedtaget med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.

Overdragelse af aktiver kan redde insolvente virksomheder
27. jun 2016

Mange nødlidende virksomheder kan overleve en økonomisk krise ved at overdrage hele eller dele af virksomhedens aktiver til et nyt selskab. Men det kræver, at man gør det på den rigtige måde – ellers risikerer man erstatningskrav.

Salg af virksomhed: 5 gode råd fra en virksomhedsejer
21. jun 2016

I november 2015 solgte Dion Olsen 75 procent af aktierne i sit firma Connection Tele-Punkt til tele-virksomheden Firstcom. Selvom han egentlig ikke gik i salgstanker, slog han til, da det rette tilbud kom. Læs Dion Olsens fem gode råd til et godt virksomhedssalg.

Køb af virksomhed: Derfor er due diligence-processen vigtig
13. jun 2016

Er du på vej til at overtage en virksomhed, er due diligence din mulighed for at komme helt tæt på økonomi, kontrakter og inventar, inden du sætter din endelige underskrift.

Sådan gør du din virksomhed klar til salg
02. jun 2016

Forberedelse og styr på juraen er afgørende, når du gør din virksomhed klar til salg. Begge dele kan være afgørende for, om du opnår den bedste pris for virksomheden og undgår efterfølgende erstatningskrav.

Vær opmærksom på medarbejdernes rettigheder ved virksomhedsoverdragelse
01. jun 2016 4 kommentarer

Hvis din virksomhed overtager en anden virksomhed, skal du være skarp på, hvilke rettigheder og ansættelsesvilkår dine kommende medarbejdere har med sig fra den tidligere arbejdsgiver. Det kan hurtigt blive dyrt, hvis du ikke ved præcist, hvad du går ind til.

Selskabskonstruktion

Din selskabskonstruktion kan være afgørende for en lang række af juridiske problemstillinger. Der findes mange forskellige selskabsformer og selskabskonstruktioner. Hvilken selskabskonstruktion der er optimal for dig og din virksomhed afhænger i høj grad af den helt konkrete situation samt de økonomiske og juridiske hensyn, der er at tage.

Herunder kan du læse mere om bl.a. selskabsloven, selskabsskat, iværksætterselskab, anpartsselskab, enkeltmandsvirksomhed, holdingselskab, stiftelse af selskaber og meget mere.

Tag fat i en af vores dygtige erhvervsadvokater hos ADVODAN og få en vurdering af den optimale selskabskonstruktion i netop din situation.
 

Anpartsselskab ApS

For at stifte et anpartsselskab er kapitalkravet mindst 50.000 kr. i form af kontanter eller andre værdier end kontanter. En af de helt store fordele ved at stifte et ApS er, at man hæfter begrænset. Går virksomheden konkurs, mister man kun de 50.000 kr. som er kapitalkravet, med mindre man har underskrevet en personlig kaution.

Du kan læse om fordele, kapitalkrav og regler for et anpartsselskab her 


Aktieselskab A/S

For at stifte et aktieselskab er kapitalkravet en selskabskapital på mindst 500.000 kr. En af de primære fordele ved et aktieselskab ligger i markedsføringsværdien i forhold til omverdenen. Ved at kunne indfri kapitalkravet på de 500.000 kr. signalerer man over for kunder og samarbejdspartnere, at man er en velfunderet virksomhed.

Du kan læse mere om fordele, kapitalkrav og regler for et aktieselskab her
 

Iværksætterselskab IVS

Du kan stifte et iværksætterselskab for 1 krone. Selskabskapitalen opbygges derefter løbende ved opsparing af 25% af overskuddet.

Med et iværksætterselskab kan du derfor hurtigt komme i gang med at forfølge din forretningsidé i selskabsform.

Der er både fordele og ulemper ved at vælge et iværksætterselskab, og du bør derfor altid foretage en konkret vurdering af din selskabskonstruktion i samråd med en erhvervsadvokat fra ADVODAN.

Du kan læse mere om iværksætterselskab IVS her

Holdingselskab

Holdingselskabet er ikke i sig selv en selskabsform, men blot et selskab hvis formål er at eje aktier eller anparter i andre selskaber, eksempelvis fra et aktieselskab eller et anpartsselskab.

Et holdingselskab kan give både forretningsmæssige og skattemæssige fordele og en holdingstruktur består typisk af et driftsselskab, som står for den daglige drift, og et holdingselskab, der ejer anparter eller aktier.

Læs mere om holdingselskab - fordele og regler her

  

Generationsskifte

Når et forestående generationsskifte skal gennemføres i din virksomhed, så er der en lang række vigtige faktorer at tage hensyn til. Derfor er det også vigtigt at tage vare på de juridiske og økonomiske rammer om generationsskiftet i god tid.
Kender du f.eks. de alternative finansieringsmuligheder i selskabsloven, og har du taget beslutning om, hvem der skal overtage virksomheden, hvornår og hvordan?

Du kan læse om generationsskifte og generationsskiftemodeller her  


Bestyrelse

En bestyrelse udgør den øverste ledelse i en organisation som f.eks. et selskab eller forening. 
Hvis du har specifikke spørgsmål omkring netop din bestyrelse så kontakt vores dygtige erhvervsadvokater i ADVODAN.

Du kan læse mere bestyrelse og bestyrelsesansvar her
 

Køb og salg af virksomhed

Uanset om du er iværksætter, virksomhedsejer, på udkig efter at købe et selskab på virksomhedsbørsen eller står foran et generationsskifte, så er selskabsretten vigtig at kende.

Der er mange retslige faktorer, der har afgørende betydning for overdragelse af en virksomhed. Derfor er en dygtig erhvervsadvokat en vigtig medspiller på dit hold.

Du kan læse mere om køb af virksomhed og salg af virksomhed 

 

 

Du er her
GØR SOM 11.387 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 11.387 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder og gode råd om jura. Vi sender ud to gange hver måned.

* Din tilmelding afgives til ADVODAN A/S
– CVR nr.: 2979 5185