Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Ansættelse og medarbejdere

Kunde- og konkurrenceklausuler

En tidligere medarbejder kan hurtigt koste din virksomhed dyrt, hvis medarbejderen bruger sin viden hos en konkurrent eller tager sine kunder med. Klare aftaler er den bedste vej til at sikre din virksomhed og undgå konflikter både under og efter ansættelsesforholdet.

Du er her

ADVODAN anbefaler, at du allerede ved ansættelsen får de nødvendige aftaler på plads og overvejer mulighederne for eksempelvis kundeklausuler og konkurrenceklausuler. Vi rådgiver dig om, hvordan du med kundeklausuler, konkurrenceklausuler og andre metoder kan beskytte din virksomhed og undgå konflikter med tidligere medarbejdere.

Undgå konflikter med opsigelsesbrev
Når en af dine medarbejdere forlader din virksomhed, kan et opsigelsesbrev forebygge efterfølgende konflikter. Et opsigelsesbrev gør opmærksom på medarbejderens forpligtelser i forbindelse med kundekontakt, konkurrerende virksomhed og erhvervshemmeligheder.

Med et opsigelsesbrev minder du medarbejderen om de aftaler, der tidligere er indgået. Det kan for eksempel være kundeklausuler og konkurrenceklausuler. Opsigelsesbrevet sender også et klart signal om, at du og din virksomhed vil følge med i, om medarbejderen holder sig inden for de aftalte forpligtelser og rettigheder.

ADVODAN hjælper dig gerne med at udarbejde eller gennemse konkrete opsigelsesbreve.

Hvad gør jeg, hvis en tidligere ansat kontakter mine kunder?
Opdager du, at en tidligere medarbejder målrettet kontakter dine kunder, afhænger dine handlemuligheder af, hvilke aftaler du har indgået med medarbejderen. Derfor er det en god idé i første omgang at kontakte en advokat.

Klare aftaler om medarbejderens rettigheder og forpligtelser er den bedste måde at beskytte din virksomhed og forebygge konflikter på. Kundeklausuler og konkurrenceklausuler kan være med til at sikre dig og din virksomhed.

Må en tidligere ansat bruge viden fra min virksomhed i sit nye job?
Uden en konkurrenceklausul kan dine tidligere ansatte frit søge arbejde hos konkurrerende virksomheder. Her må de gerne benytte deres viden fra din virksomhed, så længe der ikke er tale om erhvervshemmeligheder.

Markedsføringsloven forsøger at definere, hvad en erhvervshemmelighed er. Det er dog vanskeligt, og derfor anbefaler ADVODAN, at du i dine ansættelseskontrakter og opsigelsesbreve præciserer virksomhedens erhvervshemmeligheder.

Hvad gør kunde- og konkurrenceklausuler?
Kundeklausuler og konkurrenceklausuler beskytter din virksomhed mod, at tidligere ansatte tager dine kunder eller udnytter viden i konkurrerende virksomheder. Begge former for klausuler skal tilføjes ansættelseskontrakten fra ansættelsens start.

En kundeklausul kan forhindre en tidligere medarbejder i at kontakte din virksomheds kunder ved ansættelsens ophør. Kundeklausulen kan især være relevant ved ansættelse af sælgere, der har tæt og direkte kontakt med kunderne. 

Konkurrenceklausuler forhindrer en medarbejder i at blive ansat i en konkurrerende virksomhed i en vis periode. Du bør især overveje konkurrenceklausuler ved ansættelse af ledende og højt betroede medarbejdere. 

Kan kunde- og konkurrenceklausuler svare sig?
Både kundeklausuler og konkurrenceklausuler giver medarbejderen ret til kompensation og er derfor en udgift for din virksomhed, når medarbejderen forlader virksomheden. Derfor skal du tage stilling til, om det er relevant med konkurrence- og kundeklausuler.

Har du brug for hjælp til Ansættelse og medarbejdere?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Læs også

Har du brug for hjælp til Ansættelse og medarbejdere?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.436 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.436 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.